PROFIL INDUSTRIEL DESIGN GRAFISK DESIGN KONTAKT
   
FIRMAPROFIL
Morten Flensted Design (MFD) er en designvirksomhed, placeret i Århus.
Virksomheden er etableret af Industriel Designer mDD, Morten Flensted.
MFD’s primære fokusområde er Industriel og Grafisk Design.
INDUSTRIEL DESIGN
MFD designer produktløsninger til både hjemmet, arbejdet og det offentlige rum. Fælles for
alt er, at vi sætter brugeren i centrum.
MFD deltager på alle niveauer, fra ide- og analysefasen til produktionstegninger og
produktion. Vi udvikler og designer selvstændigt eller i samarbejde med kundens
udviklingsafdeling.
GRAFISK DESIGN
MFD designer grafiske løsninger som bl.a. firmalogo, brochure, illustrationer, posters,
bruger- / tekniske manualer, komplette identitetsprogrammer / designmanualer, emballage,
udstillingsgenstande og web-design.
KOMPETENCER
Morten Flensted har udover en uddannelse som Industriel Designer fra Designskolen Kolding,
en lang erhvervserfaring bag sig, hvor bl.a. 8 år som produktionschef for en af Danmarks
mest prestigefyldte audiovirksomheder har dannet et solidt produktionsfagligt fundament.
Denne stilling har, udover de rent administrative, strategiske og produktionstekniske
opgaver, indeholdt udvikling og tegning af mekaniske konstruktioner.
Morten Flensted har derudover en uddannelse og erhvervserfaring som elektroniktekniker.
MFD tilbyder derfor en lang række erfaringer og know-how, der medvirker til en professionel
håndværksmæssig, målrettet og forenklet designproces.
NETVÆRK
MFD har et etableret netværk bestående af alt fra freelance designere, web-programmører,
ingeniører, til leverandører/underleverandører inderfor elektronik- og mekanikindustrien.
Hvis opgaven betinger det, vil netværket kunne bistå med relevante kompetencer.
HVORDAN KOMMER VI I GANG ?
Et godt udgangspunkt er altid at mødes face to face. Vi anbefaler derfor altid et uforpligtende
møde, før et egentligt samarbejde etableres. Her får parterne lejlighed til at træffe hinanden
og diskutere en konkret opgave eller en ide/tanke, for at afdække potentialet - både mht.
produktet og et evt. kommende samarbejde.
Bliver vi enige om et samarebejde, udformer vi en mere detaljeret plan. Planen danner
grundlag for en aftale, hvori designprocessens forskellige faser og omkostninger, samt
tidsplan beskrives.
Vi afregner ikke anvendt tid, fra før en egentlig skriftlig aftale er udformet og accepteret af
kunden.
DESIGNPROCES - INTRO
En designproces kan være meget forskellig fra opgave til opgave, afhængig af kundetype.
Vi skræddersyer designprocessen til hver enkelt opgave, men en typisk designproces vil
gennemgå faserne, der er beskrevet på næste side.
DESIGNPROCES - FASER
1: Indledende møde
2: Research / Analyse
3: Idekatalog
4: Konceptudvikling
5: Detaljering og optimering
6: Konstruktions- og produktionstegninger
7: Model
8: 0-Serie og opfølgning
9: Produktion
DESIGNPROCES - INDSIGT OG BUDSKAB
Uanset om det handler om Industrielt design eller Grafisk design, gælder det om at
slutresultatet (produktet) når sin målgruppe med det præcise budskab. Budskabets kvalitet
vil altid bero på indsigt. Indsigten kan skabes via analyse af bl.a. kundens historiske
baggrund, forretningsgrundlag, produktet/ideen og målgruppe, herunder slutbrugerens
adfærd og præferencer. Værdinormer, holdninger og visioner for fremtiden samt faglige
kompetencer er andre vigtige parametre, som er med til at danne fundamentet og rammen
omkring en produkt- eller firmaprofil. Vi gennemgår og beskriver typisk disse parametre,
inden et projekt begynder, for at få et solidt grundlag at bygge konceptet op omkring.
DESIGNPROCES - MÅL OG MISSION
Med konceptet i ryggen, en veldefineret og struktureret arbejdsmetode og med brugeren i
centrum, vil MFD materialisere kundens ønsker og forventninger.
Vi vægter synlighed i arbejdsprocessen. Via løbende dialog og tæt samarbejde med
kunden vil vi sikre, at denne altid er en del af processen og altid er opdateret med relevante
informationer.
Vi sigter mod enkle, gennemtænkte, overbevisende og innovative løsninger.
For MFD gælder det at sikre at designinvesteringen kommer tilbage til kunden, i form af
synlig merværdi på dennes bundlinie.
Med andre ord er vores drivkraft, at kunden får succes - for dermed får vi også selv succes.
CV - MORTEN FLENSTED
2004          : Etablering af virksomheden Morten Flensted Design
2002-2004 : Industriel Design uddannelse (MA) - Designskolen Kolding
1994-2002 : Produktionschef - Gryphon Audio Designs ApS
1991-1994 : Elektroniktekniker - Ole Nonbye A/S
1990-1991 : Servicechef - Dansk Special Vægtfabrik A/S
1988-1989 : Elektroniktekniker uddannelse - Århus tekniske skole
1986-1988 : Elektriker - Thomas Pedersen A/S
1983-1986 : Elektrikeruddannelse - Ålborg Værft A/S